Om fysioterapi

fysioterapi kranio-sakral terapi

Din sygehistorie giver mig en god ide om, hvor dine smerter stammer fra. Jeg starter med at undersøge dig grundigt. Og resultaterne af min undersøgelse afdækker, hvad der kan være årsagen til dine lidelser. Vi lægger sammen en behandlingsplan – der næsten altid vil bestå af forskellige behandlingsmetoder, øvelser og træning, som du skal fortsætte med på egen hånd i træningscenter eller hjemme. Det er vigtigt at vi får et grundigt udgangspunkt for fysioterapi-behandlingen, og det tager tid. Derfor afsætter jeg altid 60 minutter til din første behandling. I løbet af dit behandlingsforløb kan du også få rådgivning om for eksempel arbejdsstillinger, funktionel træning (træning indbygget i dine hverdagsaktiviteter) og den gode holdning. Når du er ved at være færdigbehandlet, vil vi lægge en træningsplan, som du kan fortsætte med enten hjemme eller i et motionscenter.

Jeg behandler fx. :

  • skulder/nakke
  • albue
  • håndled
  • ryg
  • hofte
  • knæ
  • ankel
  • holdningsproblematikker
  • overbelastningsskader
  • forstuvninger
  • muskelskader

Laserlys

Laser

Laser er effektivt til både nye og gamle skader

Laserlys er en meget effektiv behandlingform på både gamle og nye skader. Behandlingen er helt smertefri. Laserlys styrker immunforsvaret og øger blodgennemstrømningen i det væv der behandles. Den enkelte celle i kroppen stimuleres da der overføres energi via det ensrettede, koncentrerede og forstærkede lys. Behandling med laserlys er mest optimal med 10 på hinanden følgende behandlinger. Du vil kunne mærke en bedring efter  bare 3-5 behandlinger.

Laserlys kan fx. behandle:

  • skader på discusskiver i rygsøjlen
  • ar der giver smerter
  • slidgigt
  • brækkede knogler
  • ligamentskader
  • seneskader
  • muskelskader
  • betændte slimsække

Læs mere om laserbehandling her og her 

Samarbejdet med din egen læge om fysioterapi og behandling

Når du kommer til behandling i min fysioterapi-klinik, behøver du ikke en lægehenvisning. Du får altid undersøgelse og behandling af høj faglig kvalitet. Jeg behandler alle aldersgrupper med eller uden henvisning fra egen læge. Når det er relevant, samarbejder jeg  med din egen læge efter samtykke med dig. Og hvis du ønsker det, vil jeg sende lægen en rapport (epikrise) når vi er færdige med behandlingen. På den måde er din læge orienteret om, hvad du har fået behandling for, og hvordan det er gået. Der kan også være andre omkring dig, som vi skal samarbejde med – det kan for eksempel være din hjemmepleje eller et familiemedlem.
Når du kommer til fysioterapi behandling, skal du ikke medbringe andet end dit sygesikringsbevis, et lagen og et lille håndklæde. Undgå ventetid på behandling og find ud af om du kan få tilskud til fysioterapi og behandling hos mig.  Bestil tid

Se priser med beskrivelse af tilskudsmuligheder.

Fysioterapi kan være kombinations-behandling med kranio sakral terapi.

Vil du vide mere om fysioterapi som behandling af nogle af de helt store folkesygdomme?